Girlsquad skabte buzz om Norwegians direkte rute til Las Vegas

Læs mere

I samarbejde med bureauet Atlantic Link var Girlsquad med til at promovere nyheden om Norwegians direkte flyrute mellem København og Las Vegas. Girlsquads opgave ved lanceringen var at agere ægte Las Vegas Showgirls på to locations i København. Påklædningen var effektivt blikfang, da fjerene på hovedet og de farverige outfits i den grad skabte opmærksomhed blandt morgentrætte danskere på Hovedbanegården og i Københavns Lufthavn.

Kampagnen var integreret, og en af de vigtigste opgaver var at opfordre forbipasserende til at tage et selfie med Las vegas-pigerne og herefter hashtagge det #cph2vegas på de sociale medier. På den måde deltog man i konkurrencen om Norwegian-flybilletter til den neonoplyste destination. Interaktionen med de travle pendlere og rejsende var meget vigtig. Promotionpigrne skulle være proaktive og henvende sig til forbipasserende for at gøre opmærksom på den nye rute og få personerne til at fiske deres smartphone frem og tage et billede.

Promotionpigerne lyste så meget op i deres outfits, at der naturligvis også var mange, der tog billeder af dem uden at deltage i konkurrencen. Det er en naturlig del af jobbet som Squad at være fotogen og kunne lide at være i centrum – selv med en halv meter farverig fjerpryd på hovedet. Da den røde snor blev klippet over i Københavns Lufthavn, og ruten dermed åbnede officielt, var promotionpigerne med som blikfang for at skabe den rette glamourøse stemning.

VIL DU VIDE MERE? KONTAKT: Maja Fabricius, Key Account Manager, tlf. 22 20 89 14 eller mafa@girlsquad.com.