Girlsquad introducerede Sloggi Premium til de danske forbrugere

Læs mere

Den internationale undertøjsgigant Triumph, der ejer Sloggi, hyrede Girlsquad til at promovere den eksklusive linje Sloggi Premium i en række Kvickly-butikker landet over. Sloggi er verdens mest solgte trussemærke, men Triumph ønskede at udbrede kendskabet til, at Sloggi er meget mere end hverdagsundertøj.

Girlsquad var ude i seks udvalgte butikker i hele landet. Konceptet for lanceringen var at opbygge en hel Sloggi Premium-afdeling midt i Kvickly, der tydeligt satte fokus på den nye linje, hvor undertøjet hænger på bøjler og ikke er pakket i de velkendte blå æsker.

Sloggi Premium-afdelingerne blev bestyret af en enkelt værtinde fredag og lørdag, hvor kunderne havde mere tid og lyst til at ose og høre om nye produkter. Da afdelingerne åbnede, blev kunderne budt velkommen med bobler, juice og chokolade. Vores værtinder uddelte flyers og skrabelodder, så heldige kunder kunne vinde lækkert undertøj.

Girlsquads fornemmeste opgave var at repræsentere brandet, indgå i en dialog med kunderne, og dermed gøre dem interesserede i at købe produktet. Kunderne skulle løbende have vejledning i at finde de rette størrelser. Inden opgaven havde vores værtinder derfor modtaget et langt brief om de forskellige designs, så de kunne vejlede på den baggrund. Det var en omfattende og stor opgave, hvor de vigtigste Girlsquad-kompetencer kom i sving: at smile, agere professionelt, skabe god stemning og øge salget.

VIL DU VIDE MERE? KONTAKT: Maja Fabricius, Key Account Manager, tlf. 22 20 89 14 eller mafa@girlsquad.com.